Venø Rundt - næsten.


En smålun forårsdag i maj, med jævn til frisk vind fra øst, myldrede folk til Struer (Bremdal) for at prøve kræfter med en tur Venø rundt.

Mange af landets bedste surfere var der for at samle point til Grand Slam - vi andre bare for at være med. Der var 72 (!) tilmeldte surfere.

Jeg bemærkede at Kim og Philip riggede 6,8'ere til, så det valgte jeg også. Mit 7,8m sejl var således ledigt og det lagde Keld strax billet ind på, og Henrik havde kun en 8,8'er med, hvilket han senere fortrød.

Eftersom det var første gang på vandet i 6-7 måneder for nogle af os, var det med ængstelse om det var for stor en mundfuld - der er immervæk ca. 24 km. turen rundt!

Jeg var forberedt på at opgive foretagenet allerede ved havnelejet (1-2 km. efter start), hvis det virkede for uoverskueligt.

Men færgelejet blev passeret i fin stil, og med vinden ind agten for tværs planede jeg derud a'. Her var chancen for at komme godt ned i fodstropperne og få den totale magt over CAT'en.

Men ak.... farten blev øget og kontrollen forsvandt og med et gevaldigt drøn fik jeg årets første catapultstyrt - shit.

Nå op igen. Nu kom vi lidt i læ af øen, hvor jeg øjnede chancen for at gå i land og tømme blæren. Det var fandme besværligt med dragt og hele udstyret, men heldigvis kom Henrik også i land, og han kunne så hjælpe med at få lynet dragten til igen.

Østsiden af Venø blev noget af en prøvelse. Vinden kom uhindret fra øst og den var da ihvert fald ikke løjet af - eller var det trætheden der meldte sig?

Men jeg fik styr på tingene og forsøgte at økonimisere med kræfterne. Det gik faktisk rigtig godt adskillige km. indtil catapultstyrt nr. 2.

En meget høj lyd flænsede gennem luften, og da jeg dukkede op fra dybet kunne jeg se et sammenkrøllet sejl. Krogen til nedhalet var sprunget! Øv.. nu gik det ellers lige så godt.

Ind på land (heldig med pålandsvind) - riggede sejlet på igen og ud.

Mange kræfter og resourcer var brugt, men nu nærmede jeg mig sydspidsen, så nu kunne det ikke gå galt!

Men netop som jeg runde sydspidsen og kunne se mållinien et par km. fremme, mistede jeg balancen og faldt i et par gange. Kræfterne var nu sluppet op, og jeg lagde mig på brædtet for at samle nye kræfter.

Kæft, hvor var det surt! Arme og ben ville simpelthen ikke samarbejde.

Pludselig dukkede en venlig mand i motorbåd op og spurgte om jeg ønskede et lift hjem - tjaeee.... det var nok det bedste.

Så der endte mine drømme om at fuldføre Venø Rundt.

Venø Rundt '99 blev iøvrigt vundet af Thomas Larsen, 43 min., 53 sek. med Lars From lige efter i tiden 43.56.

Siw surferne kom ind som følger:

Nr. 24: Philip 54.50

Nr. 26: Kim 55.40

Nr. 28: John 57.20

og Keld måtte nøjes med en 54. plads efter et mindre havari (med mit sejl!!) i tiden 1.23.00. Henrik udgik også, da han midt på østsiden af øen løb tør for kræfter og måtte sande at 8,8m sejl bare var for meget.

Men som Keld sagde: Vi var med, og nu er sæsonen startet!

Søren S..


Retur