Oddesund turen.

Allerede fredag da far kom hjem fra arbejde startede weekendturen for os 5 personer, det var ikke småting hvad de pakkede sammen til sølle 2 dage i hytte (jeg kunne da nemt have haft mine ting i en baglomme), man skulle tro de kørte i lastbil. Det burde da være nok at de fyldte stationcaren, men ak - selv traileren blev fyldt til bristepunktet.

Lørdag morgen før en hvis person fik sko på, var det afsted. Far var helt oppe på mærkerne og skubbede til os alle for at vi kunne komme afsted, han sagde han kunne mærke at det blæste - jeg syntes mere jeg kunne mærke at sengen trak mig tilbage.

Afsted det gik - og efter en pose slik og en cacaomælk var vi ved hytten, der var allerede kommet flere og heldig vis var der andre børn at lege med - turen var reddet.

Fars fornemmelser for vind holdt stik, der gik ca. 8½ min. (ca.) fra vi havde trukket håndbremsen til far var på vandet sammen med alle de andre der troede at vinden var til lille bræt. Der gik dog ikke længe inden det lød på stort bræt med 7.0, men så fik de også "jernet" rundt. Der var dog enkelte der aldrig kom rigtigt op, dem morede vi os lidt over.

Det blev nu hurtigt kedeligt at se på, så vi fandt sammen til lidt fodbold og legede i sandet og klitterne - alle tiders rutsje bane. Hen på eftermiddagen ville de store drenge ud at fiske - heldigvis ville Lisbeth gerne køre med os - så vi ligeledes kunne fiske. Det blev desværre ikke til nogen sildehaj fangst, men lidt bundtang kunne da også gøre det.

Da vi kom hjem var Skottes buffet i god gang med forberedelserne til det helt store ædegilde, med alle vores livretter, afsluttende med alt det is vi kunne få indenbords. Heldigvis blev vi fodret af inden de gamle skulle spise.

Jeg syntes vi spiste meget, men det var ingen ting af hvad Michael kunne fortære. Vi måtte lege lige til det blev mørkt hvorefter vi trimlede omkuld i vores køjer efter en god dag ved vandet.

Søndag var det min tur til at vække far og få ham tidligt op - han var ikke meget for at stå op, han sagde det var fordi det ikke blæste, men jeg troede nu noget andet. Det var pragtfuldt vejr, super til alle os begyndere. Det var lige mors surfvejr, så efter hun først var kommet på brættet var hun ikke til at drive i land igen. Jeg havde ikke lyst selv - vandet var for vådt eller hvad man nu brugte af undskyldninger for at slippe for fars plagerier om at jeg var den nye "Bjørn", - Hvilken bjørn? - Hvorhenne?

Turen var alle tiders og jeg glæder mig til næste år, hvor surfklubben forhåbentligt arrangerer en lignende tur med mange børn og bestiller lige så godt vejr som i år. Far har sagt at jeg skulle huske at rose familien Skotte for et stort arbejde og lækker mad - tak for det !!

Vi ses, Deres udsendte Robert Østerby.


Retur