ÅWK Open '98.

Gode kræfter i Århus Windsurfing klub mente det var for dårligt, at der ikke var en løbende kapsejlads, nu hvor Den Blå Cup er afgået ved døden. Så de besluttede fluks at starte en ny succes-cup: ÅWK`Open.

Der er tale om en stævnerække, hvor ALLE kan være med, uanset niveau. Alle stævnerne finder sted ved Åkrogen i Århus (se aktivitetskalenderen).

Ideen er jo først og fremmest hygge og klubaktivitet, så der vil ikke være nogen egentlig rangliste. Der kåres naturligvis en vinder hver gang og der offentliggøres en resultatliste. Man håber at kunne skaffe lodtrækningspræmier ligesom man vil kåre “dagens fighter/fjols”.

Der sejles kun i een klasse og der er ingen vindgrænse. I meget lidt vind/hård vind sejles halvvindsejladser og i medium vind på en simpel trekantsbane.

Pris for deltagelse kr.20,- pr gang.

Skippermøde kl.18.00 og første sejlads kl. 18.30.

ÅWK byder SIW-medlemmer velkommen til at deltage i stævnerne. Vi er også inde i overvejelser om selv at indgå i arrangementerne som stævnearrangører på Silkeborg Langsø - men det vil I høre nærmere om hvis det sker.

Er du interesseret i deltagelse så er vi da nogle, der kører så spørg dig for - der er altid plads til een til.

Prøv f.ex Keld Meisner, Poul Østerby, Henrik Scheel, John Heiberg eller Søren S.

Søren S.


Retur