Vintersurf i Lillebælt.

Kl. 6.55 bliver vi vækket af mit meget støjende vækkeur og vi skal ud at løbe. Det er som regel her på morgenturen man finder ud af om vejret er surf-vejr. Hvis det blæser bliver man hurtig meget frisk og løber allerede og tænker på hvad for nogle vilde ting man skal ud at øve og prøve af.

Når vi har spist og Lars (vores surflærer) kommer, er det bare med at komme i dragten og ud på bæltet. For vi har jo allerede rigget til og været nede ved vandet (over vejen og du er der) at kigge et par gange eller 10, for at sikre os at det måske alligevel ikke blæser endnu mere op så vi måske skulle rigge noget mindre til, men det gør det nu kun sjældent,

Når man så er kommet i sin tør/våd-dragt, fået handsker og hætte på er det bare om at komme afsted. Da jeg kun har en semitørdragt kan jeg godt få en fornemmelse af, hvor koldt vandet er, men vandet kommer sjældent længere op end til knæene heldigvis.

Lillebælt er ikke det bedste sted at surfe, men absolut heller ikke det dårligste. Det er sjældent at vi får helt store bølger, men så er det jo godt at vores surflærer kan tage os til andre gode steder i bl,a, 20-24 sek/m.. Vi fik godt nok ikke det helt store ud af det surf mæssigt, men det var, hvad ska jeg sige, VILDT.

Når det blæser og vi ikke har surftime skal vi have et kørekort for at surfe. Der er et lille og et stort kørekort. Det lille er fra 0-10 sek/m og det store er fra 10-15 sek/m. Vi er kun nogle få stykker der har fået det store kørekort. Vi må dog stadigvæk kun være ude i vestlig vindretning og ikke i minus grader det må vi heller ikke når vi har surftime.

En dag prøvede vi at være ude i minus 4 grader, fordi vi havde plaget Lars om vi ikke måtte komme ud, og så gav han os lov men vi kom rimelig hurtigt op igen, for det kan ens fingre ikke ret godt tåle, så vi nåede kun en lille halv time på vandet den dag. Men det var ikke kun os der havde det koldt også vores sejl og brætter. De var helt iset til.

Vi har været meget heldige med vinteren i år, vi har været ude at surfe hver uge hele vinteren. Hvis vi ikke lige kan komme ud at surfe kan vi reparere brætter, gå i styrke rum, løbe eller streetsurfe.

Vi havde projekt-opgave i starten af vinteren, hvor vi var fire gutter (SURFBANDEN kalder de os) der blev enige om at lave nogle streetsurfere hvis nu vi ikke kunne surfe. Vi fik dem da også lavet, men blev hurtigt enige om at det ikke var det samme som at surfe rigtigt, men hvad gør det når skolen betalte nogle af materialerne og en flink far resten.

Hvis man skal surfe i Lillebælt skal man være meget forsigtig og holde godt øje med hinanden, for man skal ikke ligge i vandet i særlig lang tid før man driver væk. Ude midt på bæltet er det værst.

Een ef mine kammerater mistede riggen på grund af en knækket powerjoint. Vi blev nødt til at hente ham i båd, hvis han ikke skulle drive til Fredericia. Et par dage efter blev vi ringet op af en, der havde fundet sejlet nede på stranden nogle kilometer væk. Det var drevet i modsat retning af ham, fordi det var sunket og understrømmen havde taget det.

Anders “Fanatic” Kloppenborg


Retur