Finnekisten.

(fra bladudvalgets papirkurv)

Du kan også låne den, videoen! Klubben har i sommer anskaffet sig den af Dansk Sejlunion producerede surf-instruks-video. Og den er faktisk ret god. Uanset dit niveau i surferiet er der gode tips at hente - og iøvrigt fine optagelser med flere kendte surfere på vandet. Prøv den!

Spørg bestyrelsen hvor den er, og husk at aflevere hurtigt efter brug.

Har du ambitioner om at prøve formandsstolen i SIW kan du godt begynde at forberede valgtalen. Stolen blir nemlig ledig ved næste generalforsamling, hvor Poul Østerby forventes at takke af. Job, hus og et utal af unger kalder på hans indsats. Hvad det kræver at være formand ? Tja, gode evner til at bortforklare og undskylde din egen indsats (eller mangel på samme) og diplomatiske talegaver når politiet kræver forklaring på medlemmernes skydeøvelser på Lundø, men ellers synes det ikke at kræve særlige evner (undskyld Poul).

Et medlem i bladudvalget har efter sigende endelig fundet sig en såkaldt “Equipe-eater” - en Fanatic Cat 380 - så måske den aflivede langdistancesejlads Ry-Silkeborg alligevel burde genoplives - om ikke andet så for en enkelt gangs skyld.?

Et af klubbens medlemmer har gjort det igen. Han gjorde det også for et par år siden! Det drejer sig om “Kagearm” der midt under klubmesterskaberne rystede alle med at tage en tur ud på vandet - på et surfbrædt!!!!!!!. Altså med sejl og det hele..!! I næsten 5 åndeløse minutter stod dette på. Men stævneledelsen greb herefter ind og projektet blev stoppet så klubmesterskaberne kunne gennemføres uden yderligere optrin.

Anonym (og det forstår man da udmærket!:)


Retur