Klubmesterskab '97.

"Kan jeg køre med dig til klubmesterskabet ved Lundø?", spurgte Keld, min tidl. coach fra Neckelmanns surfteam henslængt en dag. Ærlig talt, klubmesterskab havde jeg overhovedet ikke skænket en tanke - mit board havde jo knap nok været i kontakt med vandet i denne sæson!

Straks begyndte jeg at spekulere på, hvor tagbæreren til bilen var blevet af og om jeg mon havde lidt algefjerner på lager. De følgende dage modtog jeg reminders fra Keld via e-mail og jeg lod mig vist overtale. Igen i år skulle mesterskabet afholdes ved Lundø, hvor det er begyndervenligt og lavbundet. Ved østenvind sejles der i Lovns Bredning, mens man i vestenvind kan sejle på den anden side af tangen i Skive fjord.

Tidligt lørdag morgen d. 20. september mødtes vi alle ved containeren. Der blev proppet præmier ind i vores bil - det lunede at se, at der var udsigt til en lille ting til alle deltagere. Efter at stort set alt disponibelt klubudstyr var lastet satte en lang kortege af surf-biler kurs mod Lundø. Altså sådan nogenlunde kurs mod Lundø, for Brian kørte til Ikast for at hente flere præmier og førergruppen drejede fra ved Kjellerup, så vi netop undgik bageren i Demstrup. Var det mon for at psyke modstanderne ud?!

Vel ankommet ved Lundø blev der straks pakket ud, for der var overskyet med en god frisk nord-vestlig vind. Vejrudsigten lovede tiltagende vind op til 13 m/s om eftermiddagen. De stærke fyre så ud til at være i tvivl, om hvor vidt der skulle sejles med en stor klud elle bare en 6-7 m2. Der fløj sejlposer ud af bilerne og stort set alt blev rigget til og rigget om. Jeg skulle jo gerne holde til en hel weekend og lagde derfor lidt forsigtigt ud.

Klubbåden blev sat i vandet og der blev lagt bøjer ud til en M-bane. Det blev besluttet at banen skulle gennemsejles to gange. Mine ben skælvede allerede ved tanken, for det var svært at se de yderste bøjer med det blotte øje. Heiberg testede banen og efter en lille justering og skippermøde var man lidt forsinket ved at være klar til første sejlads.

Alt var på plads med officials - intet tydede nemlig på at Brian og Leif Kagearm havde intentioner om at skulle ud på vandet. Folkene på land var godt pakket ind og sad i læ bag et lille buskads, for vinden var kold og kraftig.

Første sejlads

Startskudene smældede fra stranden og endelig var første sejlads sat i gang. Særligt John og Keld valgte at krydse skarpt op mod vinden til første mærke, mens de øvrige piskede frem og tilbage på tværs af vinden på mindre funboards.

Mit eget sejl var nok en smule under-powered, men efter omstændighederne fulgte jeg faktisk meget godt med de sejlere, som heller ikke var med i "superligaen". Men så var det at det gik grueligt galt ved topmærket! Her kunne man nemlig ikke bunde og en kombination af bølgerne, blæsten, sejlets ringe størrelse og min manglende erfaring med vandstarter gjorde, at jeg måtte tage en lang række hovedspring fra brædtet. Og pludselig var jeg tilskuer til at se John runde topmærket for anden gang i ensom majestæt. Konkurrenterne halsede langt efter.

Jeg kom i gang igen og piskede videre til andet mærke og fik faktisk bommet hæderligt rundt - men igen mistede jeg balancen på det dybe vand og måtte atter kæmpe hårdt for at komme op. Brian sad ud for mærket i dommerbåden og må have moret sig kosteligt. Efter en udmattende kamp og mange flere styrt kom jeg retur til mållinien - for første gang.

Uden protester af nogen som helst art accepterede jeg at udgå fra heatet uden at have gennemført. Det beroligede mig dog, at jeg ikke var den eneste, som ikke havde gennemført. John Heiberg havde vundet i suveræn stil og selv om Kim deltog i ungdomsrækken havde han sejlet fra flere rutinerede senior-sejlere - flot!

Kort tid efter blev anden sejlads skudt af. Også denne gang styrtede jeg på dybt vand og første mand som jernede forbi mig på anden tur var igen John i suveræn stil. Denne gang blev jeg stædig og med en særdeles fair overdommer blev jeg noteret for et gennemført heat. Måske tog det mig lige så lang tid som et helt maratonløb, men jeg opfattede det sandelig også som et sådant! Heldigvis (for de øvrige deltagere) blev næste sejlads sat i gang mens jeg stadig lå og svømmede og flyttede rundt på sejl og board i vandet, men det var fuldstændig ligegyldigt for mit vedkommende. Jeg kom rundt om banen to gange og trængte nu alvorligt til en pause.

Det så ikke ud til at John var til at true, om end Mads Hoffbeck på et tidspunkt havde været foran ham. Tilskuere var der ikke mange af, lige ud over de to dommere, Kims far og så Poul Østerby, som kiggede kort forbi uden brædt. På et tidspunkt havde politiet dog været forbi for at kigge, men de var mere interesserede i at se våbentilladelsen til startpistolen end selve sejladserne.

Tid til aftensmad

Efter en hel række af kurssejladser lørdag var det tid til at pakke sammen og finde tilbage til campingpladsen, hvor klubben havde bestilt plads i nogle campingvogne. Da der var ca. femten deltagere, som valgte at overnatte måtte Brian Bolighaj i forhandlinger med camping-fatter om flere sovepladser.

Nogle valgte at spise burgere, pommes-frites og pølser i campingpladsens grill, mens vi var syv, som kørte til Lundø kro for at få et ordentligt aftensmåltid. De fleste turister var forlænst rejst hjem, så det var faktisk sidste weekend i krosæsonen. Vi var de eneste gæster, men det blev måltidet bestemt ikke dårligere af.

Da vi senere på aftenen kom tilbage til campingpladsen kan man ikke just sige, at der var feststemning. Efter lidt TV-kigning så man tydeligt at de fleste havde fået brugt al energi tidligere på dagen. Man gik tidligt til ro, for der var udsigt til mindst ligeså meget vind søndag.

Masser af vind søndag

Efter fælles morgenmad kørte vi igen til stranden. Efter yderligere et par kurssejladser var det tid til slalom, hvor ca. ti sejlere valgte at stille op. Vinden var taget til og da jeg havde fået styret min lyst på vandet, valgte Keld at låne mit 5.1 m2 sejl. Det var trods alt for lille og han brummede fælt.

Brian havde fået lyst til en tur og satte afsted med noget der lignede spiler-størrelse og forsvandt hurtigt bag pynten. Da vi ikke så ham igen blev klubbåden sendt afsted med et rescue-team, men det viste sig heldigvis, at han blot havde haft lidt tekniske vanskeligheder med at få vendt skuden. Senere på dagen var Leif også på vandet og han levede ganske godt op til øgenavnet, da han efter kort tid vendte tilbage til fast grund under fødderne.

Ud på eftermiddagen blev sidste sejlads blæst af og det var tid til præmieoverrækkelse. Philip var forhindret i at deltage i klubmesterskabet, da han var til stævne ved Gardasøen og Kim klarede sig derfor ganske pænt som eneste deltager i ungdomsrækken. Det var heller ikke svært at udpege vinderen af damerækken. At det endte med at blive John Heiberg, som skulle have overrakt herresenior-pokalen har i nok godt kunnet regne ud? Jeg var stolt over at have været med og modtog derfor med glæde min lodtrækningspræmie, som der i øvrigt var rigtig mange af.

Tak til bestyrelsen for et godt arrangement, hvor de for en gangs skyld havde sørget for rigeligt med vind. At jeg tilbage på arbejdet mandag fortalte mine kolleger, at jeg havde været med i et 48-timers svømmestævne i Limfjorden er jo en helt anden historie...

Frederik "sommer-surfer" Strange.


Retur