Den Blå Cup anno 1997.

Det hele startede i efteråret '96, nærmere bestemt ved klubmesterskaberne, hvor jeg i den ene sejllads efter den anden, blev jordet af Keld. Det endte med at jeg bekendtgjorde, at det skulle aldrig gentage sig, om jeg så skulle stille op til samtlige Den Blå Cup'er. Nu SKULLE jeg lære at sejle på langt brædt.

Vinteren gik og surf-sæssonen var så småt startet. Da det første stævne nærmede sig, blev jeg kontaktet af Keld, John og Poul. De spurgte om jeg stadig mente det der med DBC, nødtvungent måtte jeg indrømme, at det gjorde jeg da. Så der var ingen vej udenom.

Det skal lige nævnes, at Poul, Keld og John efterhånden har sejlet temmelig mange sejlladser mod hinanden. Hvis du spørger dem hver især, om hvem der er bedst, får du helt sikkert at vide at :"Det er Jeg, selvfølgelig". Men hvis sandheden skal frem, er John nok den bedste, og Poul og Keld er nogenlunde lige gode. Uden dog at være langt fra John.

Denne indbyrdes rivalisering medfører ofte jubelscener, når den ene har slået den anden. Der er ikke noget mere irriterende end, at sidde i en bil på vej hjem, og høre på hvor godt det er gået for den ene eller den anden. Og så tænke på hvordan man selv klarede sig:

I dag gik det rigtig godt, jeg blev kun nummer næstsidst, så det er bedre end sidst. Jeg blev ikke overhalet med en omgang Og jeg fik heller ikke sejlet nogen ned.

Det første stævne var i Århus, Egå Marina. Så alt udstyret op på traileren og afsted. Efter tilmelding og tilrigning var det ud på de vilde vover. Vilde er måske så meget sagt, for der var en svag brise. Men vi sejlede på livet løs, og jeg blev slået af Keld og Co. med flere hundrede længder hver gang. Men så var der jo gudsketakkerlov lodtrækningspræmierne.

Det 2. stævne lå i Snaptun. Hvis der havde været mangel på vind i starten af sæssonen så slog dette stævne samtlige rekorder - der var overhovedet ingen vind. Ikke engang en fis i en hornlygte. Den manglende vind gav visse problemer. Man kunne f.eks. selv vælge på hvilken side af sejlet, man ville stå. Dvs. man kunne risikere at møde en modsejlende, der havde styrbord, altså retten til vejen, mens man også selv havde styrbord. Der var dog ingen konflikter, der ikke blev løst i et muntert tonefald. Ydermere havde den lokale landmand lige tømt sin gylletank ud i fjorden, så vand(?)overfladen var tyk, ulækker og fyldt med noget der lignede sæbebobler. Der blev kun gennemført en sejllads. John deltog dog ikke, han sad bare og kikkede inde på land - vores selskab var åbenbart ikke godt nok. Men præmierne var gode nok, han holdt sig i hvert fald ikke tilbage i lodtrækningen.

3. Afdeling blev også afviklet i Århus, denne gang dog ved Åkrogen. Der var lidt mere vind, men lige meget hjalp det, jeg blev sønderbanket. Det var i det hele taget ikke Siw'ernes dag, selv John blev slået i diciplinen: 'Kast et surf-bræt så langt du kan'.

4. runde foregik i Vejle. Så vi kørte troligt til Vejle, men da vi kom ned til vandet, var der ikke et øje - stævnet var flyttet til Juelsminde, det havde vi bare ikke fået at vide. Afsted mod Juelsminde, huhej hvor det gik. Vel ankommen, dog lidt sent, riggede vi til, men missede desværre den første sejllads. Vinden var som den plejede at være, ret beskeden i styrke. Men der blev alligevel gennemført 3 sejlladser. Jeg blev som sædvanlig jordet af mine "surfvenner". Og der var selvfølgelig masser af lodtrækningspræmier.

5. gang var ikke lykkens gang, jeg blev endnu en gang placeret blandt dem der sluttede feltet. Men bortset fra det, var det et udmærket stævne, der blev afholdt i Vejle. Der var ligesom i de foregående stævner ingen nævneværdig vind, til gengæld var der rigeligt med præmier.

Det 6. stævne var i Hornslet. Dette var sæsonens eneste stævne jeg ikke deltog i. Det var simpelthen meningsløst og køre en time, så stå og kikke en time på brættet. For så at køre hjem igen.

I Silkeborg var der lagt op til den helt store dyst. Jeg var på hjemmebane, så der var intet der kunne slå mig ud. Det startede også glimrende, jeg kom ind foran Keld - Den tar' vi lige igen - FORAN Keld. Selvom jeg var kommet for sent til start. Så hvordan kunne det ikke være gået, hvis jeg havde nået starten. I de efterfølgende sejlladser var jeg desværre ikke i stand til at holde formen, men det gik dog ganske udmærket alligevel. Lodtrækningspræmierne var som sædvanligt klasser over det normale.

8. gang vi mødtes var i Horsens. Det havde nu været 30 grader de sidste 14 dage, så det var en umenneskelig tanke, at kravle i en varm tørdragt. Så den lod jeg ligge i Silkeborg - min til dato største fejl. Det blæste lidt, og så var det lige pludselig ikke så varmt mere. Så det gjaldt om under ingen omstændigheder at ryge i baljen. Noget må jeg have gjort rigtigt, for det gik forrygende. Jeg præsterede at komme foran både Keld og John (Poul deltog ikke, ellers havde jeg også banket ham) i en af sejlladserne, men Bamba'en var også tunet til ukendelighed. En mindre detalje var, at den senere tabte sværet.

Fjellerup stod for det næstsidste og klart bedste stævne. Det blæste en halv pelikan, så det var frem med de små brædder og ditto sejl. 268'er og en 4.5m2 og så bare ud og flyve. De første slalomsejlladser i år blev afviklet, og det var utroligt hårdt, men bedst som det lige gik så godt, blev stævnet desværre blæst af. Ikke desto mindre havde det været en rigtig god dag.

Finalen i Juelsminde så ud til at blive en klassikker. Der var lovet kuling fra vest (fralandsvind). Men sådan skulle det ikke gå. Kuling det var der da, men stabil det kunne man ikke beskylde den for at være. Vinden kunne man lære at leve med, men brandmændene. De var overalt. Til undertegnedes store fortrydelse. Det lykkedes mig at styrte, så bommen blev smurt ind i en, og jeg undgik da heller ikke at få noget af den i hovedet. Uheldene til trods blev der alligevel sejlet en del, både kurs og slalom. Og der blev da også fundet en vinder af stævnet.

Hvem der vandt samlet over hele året, står lidt hen i det uvisse. Men der huserede en overgang rygter om, at jeg førte i min klasse. Om det er rigtigt vides ikke.

Derudover skal I lige have at vide, at det heller ikke lykkedes mig at slå Keld til Klubmesterskaberne i år - Desværre.

Martin Beck.


Retur