Nyt fra bestyrelsen i SIW

Sæson 97 er slut for klubaktivitet på vandet !, men klubben ligger ikke i dvale til næste forår, der er julefrokost ved Brian (se tid og sted andet sted i bladet), der er generalforsamling i februar (se tid og sted andet sted i bladet) og der vil blive arrangeret klubaftenarrangementer i marts måned som opstart til den nye sæson. Hvis vejrguderne er med os og snemand frost vil tilfryse søerne, vil der blive arrangeret issurfing. I det tilfælde vil der blive indformeret særskilt.

Sæson 97 har været året, hvor Siw igen er kommet på verdenskortet i Danmark. En forrygende sæson for vores to juniorsejlere Kim og Philip, der har placeret sig blandt toppen af danske juniorsejlere, og begge nåede placeringer til at deltage i det internationale stævne for juniorer på Gardersøen i Italien i sidste måned. Det er desværre en kostbar affære at drage til Italien for 4 dages kapsejlads, men det var heldigt at Philip fandt sammen med ligestillede fra Julsminde der havde plads til en mere i deres autocamper. Desværre for Kim var der kun plads til én.

Philip klarede sig utroligt godt i Italien. (Læs artikel andet sted i Jump).

Stort tillykke til begge to med de flotte resultater, et godt forbillede for nye surfere.

97 var også året hvor vi skulle "samarbejde" med robaneanlæggets brugere.

Efter en del tumult i starten af sæsonnen med at planlægge/tilrettelægge stævnerne, endte det med at kajak-/roklubben fik de weekender de ville have og vi flyttede vores stævne DBC. Vi var så meget spændt på om de overholdte Deres del af aftalen. Det gjorde de ikke. De afholdte ikke deres stævner på de aftalte tidspunkter, og flyttede rundt på stævnerne som det passede Dem uden at orientere eller "samarbejde" med os. Hvilket resulterede i, at vi lige så godt kunne have undladt at flytte vores stævne, idet kajak-/roklubben ikke afholdte deres stævner. Istedet flyttede de stævnet hen til det tidspunkt vi skulle afholde DBC og generede os med at lægge en bane ud, som eller var imod vores aftale.

Det sidste ord er ikke talt/skrevet i den sag. Forhåbentligt bliver vi respekteret bedre næste år.

Vores klubmesterskab i år blev med stor deltagelse og med en del vind, det er mange år siden vi har været så mange til et klubmesterskab, og det er glædeligt at se vores juniorer kan begynde at sejle fra de "gamle". (Se resultatliste andet sted i Jump). Alt i alt en god klubtur.

Vedrørende næste års bestyrelse, vil der ske lidt ændringer, så hvis du gerne vil gøre en indsats i klublivet, er du velkommen til at kontakte et af bestyrelsesmedlemmerne for at hører nærmere om bestyrelsesarbejdet. Vi ses på generalforsamlingen.

Husk årets surfjulefrokost med surfbowl den 22. november.

Tak for en god sæson.

Formanden


Retur