Nyt fra bestyrelsen i SIW

Sensommeren og efteråret er på vej, det betyder normalt mere vind, men på trods af manglende vind til vores klubaftner er der forbløffende mange der vil ud at sejle. Det er lækkert at komme til søen om tirsdagen og se så stor aktivitet på søen. Det er på sådanne tidspunkter man godt kunne ønske sig noget mere grej, så ventetiden for dem der vil ud og øve sig ikke bliver så lang.

Forholdene har også ændret karakter ved søen - vi har fået en toiletvogn !! - , selvom det næppe er derfor der er stor aktivitet ved søen, er det positivt at det endelig er lykkedes for os, at kunne træde af på naturens vegne, i enerum. Jeg håber alle har nydt vores lille nye skur ellers - prøv det !! -, samt at alle vil hjælpe med til at holde det i pæn og ordelig stand så det kan holde i mange år frem over.

Vi skal ligeledes selv holde orden på området omkring os, så næste gang du “taber” eller ser et stykke papir eller andet der skal smides væk, så lad være med at vente til mor kommer og samler det op - kom det i den dertil indrettet og placeret skrældespand. Desværre er vi ikke de eneste der benytter arealet ved søen, men vi vil få skylden for svineriet.

Vi har lejet en hytte ved Oddesund på Thy d. 12 - 14. juni 1998, så til næste år får vi vores længe ønsket hyttetur. Hytten ligger få meter fra vandet, så det bliver nemt at komme ud og sejle. Hytten er så stor at vi kan invitere vores familier med, så sæt allerede kryds nu i kalenderen og reserver weekenden for årets hyttetur i 1998.

Det er også glædeligt at vi er repræsenteret i Super 8-cup tuneringen for juniore, i DBO-regi. Kim og Philip deltager i årets stævner og klare sig godt. Ligeledes har vi deltagerei Den Blå Cup, hvor Martin Beck i øjeblikket ligger nr. 1 i Folkeræs og Keld Meisner nr. 6 i Gaderæs. Hvis der er andre eller nye medlemmer der får lyst til at deltage i kapsejladser, er de velkommen til at kontakte en fra bestyrelsen eller en af dem der sejler kapsejladser for at få mere viden. Man behøves ikke at være professionel, med mange brædder og mange sejl for at deltage i en kapsejlads.

Den 20/21 september har vi selv klubmesterskab, og der er deltagelse for alle medlemmer uanset kundskaber på bræddet. Hvis man ikke vil sejle med i kapsejladsen kan man altid lære noget nyt, ved at se andre sejle og derefter prøve det selv med et par gode råd. Så vær ikke bange for at deltage i klubmesterskabsturen som igen i år går til Lundø ved Skive pga. af de gode sejlerforhold, samt en god hytte på campingpladsen. Overnatning er gratis.

Formanden


Retur