Klubtur til Skaven Strand 9-10 august.

Anden weekend i august, tager vi afsted til Ringkøbing Fjort, nærmere bestemt Skaven Strand, i den syd/østlige del af fjorden.

Her indkvarterer vi os på campingpladsen og opsætter vores medbragte telte, som base for endnu en klubtur med mange tilmeldte i SIW regi.

Vandet i Skaven (af de lokale kaldet Skavenhus), er ferskvand (så vi behøver ikke skylle sejlene bagefter:) og af samme beskaffenhed som det vand der findes i Bork Havn, som ligger få kilometer mod syd.

Vandet er dog lige den smule dybere i Skavenhus, end det er i Bork, som gør at vi kan surfe uden risiko for vores finner og sværd.

Og så er der næsten ingen der kender stedet, så vi får stedet for os selv (bortset fra nogle lokale gutter og en enkelt tysker her og der)

Vandet er ekstremt velegnet til begyndere, da bunden er flad, så det er muligt at bunde flere kilometer fra kysten.

Er vinden i vest, syd eller nord er der basis for en god weekend, men selv i østenvind fungerer Skavenhus godt.

Så uanset hvor øvet (eller uøvet) du er, er dette turen for dig.

Vi medtager klubudstyr hvis du har brug for det og hvem ved - vi tager måske en langtur til Bork Havn og køber os en is.

Tilmeld dig til Brian.

Brian


Retur