Den Blå Cup - finale weekend.

Lørdag den 27/9 mødtes Poul og jeg for at køre til finalen i Blå Cup. Den skulle afvikles i Vejle. Vi var begge i godt humør, da der så ud til at være lidt vind at sejle med. Poul var også klar med sin ny anskaffede Equipe, og jeg havde aftalt med ham, at jeg skulle låne en lang finne af ham, så jeg også kunne gå lidt tættere til vinden. Så vi var helt klar "de sku' have nogen bank".

Vi ankom og fik meldt os til, og begyndte at pakke ud. Mens vi riggede til ankom også John (der nok snart får ejerfornemmelser over Brians Equipe) og senere Henrik. Vinden var ikke helt hvad vi havde håbet, så det var de største sejl vi fandt frem. (mit valg var som sædvanlig nemt: det eneste jeg har 7m2).

På skippermødet fik vi at vide at banen var en 7 punkts bane. (Ligesom den M-bane vi sejlede til klubmesterskab, blot var der indlagt et par ekstra halvindsben). Det betyder at man har større chance for at plane, og det giver lidt flere vendinger. Alt i alt en god løsning.

Starten til første sejlads var lidt kaotisk, da et par stykker syntes der skulle bades lige ved startbøjen. Men vi kom da afsted, og John var helt godt med fremme. Og jeg var lidt foran Poul (jubii) men meget hurtigt skulle det vise sig, at mit sejl var for lille. Poul overhalede mig meget hurtigt og var et godt stykke foran, da vi kom til topmærket. Men herefter indhentede jeg lidt på ham hele tiden. Jeg kunne bedre pumpe med mit sejl. Derforuden havde Poul "heldigvis" lidt problemer med sit nye brædt i vendingerne, så jeg kunne komme foran igen, inden vi startede på anden omgang. Her gentog historien sig. Poul overhalede på krydset, og jeg kom tilbage på lænsebenene. Alt i alt lå vi hele tiden meget tæt på hinanden. John kom vist i mål et kvarter før os. Henrik havde lidt besvær med at komme op til topmærket, men fik øvet og blev bedre.

Det samme forløb i de næste sejladser, John var langt foran vi andre, mens Poul og jeg kæmpede side om side. Henrik kom vist også til topmærket, og blev stadigt bedre.

Efter sejladserne var det dejligt, at stævnet blev holdt i en kommune der gerne vil støtte surfklubben. I hvert fald var der dejligt varmt vand i bruserne og varme på radiatoren i omklædningsrummet. Efter denne herlige oplevelse kørte Poul og jeg hjem igen og håbede på lidt mere vind søndag.

Da vi mødtes søndag, var begge enige om at vore bønner var blevet hørt (der blæste en pelikan), men vi tog nu af sted alligevel. Da vi kom derned så vi først lidt på forholdene. Der var konstant vind imellem 12 til 15 m/s og i pust op til 20 m/s, så vi blev lidt betænkelige, og overvejede at tage hjem igen. Men vi overbeviste hinanden om, at vi jo lige så godt kunne prøve at sejle med det der var. Kunne vi ikke gennemføre nogen sejladser, fik vi jo da lidt øvelse. Så vi riggede alligevel til. Poul havde jo et lille bræt med, så det gjorde han klar.

På skippermødet fik vi at vide, at på grund af vejret sejlede vi slalomsejladser. Det var jo ikke ligefrem sød musik i mine ører med mit lange bræt og 7 m2. (folk rystede da også lidt på hovedet, da de så hvad jeg gik på vandet med). Men prøves skulle det jo.

Nå, men da starten skulle til at gå, befandt jeg mig som den eneste i nærheden af startlinien. Jeg var dog overbevist om, at de små brædder bare skulle have lidt mere "tilløb", så de kunne starte med fuld fart.

Så skete der dog ca. 30 sekunder før start det, at det begyndte at regne og samtidig løjede vinden. Det betød, at der slet ikke kom nogen "flyvende om ørene på mig" som jeg havde forventet. Rent faktisk kom der kun en enkelt der sejlede stærkede end jeg. Vinden var nu løjet så meget, at vi på skift "stod stille". Men bølgerne var der jo stadigvæk, så jeg var allerede nervøs for det første mærke der nærmede sig. Og når man nu er nervøs, ja så kan man lige så godt kaste sig i bølgen med det samme, så det gjorde jeg. Op igen i en fart og så tilbage mod start for at få overblik over hvor tæt konkurrenterne var på. Det viste sig at de var temmelig langt bagefter. Enkelte, som John, var gået ind for at skifte sejl og bræt, for at kunne gennemføre. Denne sejlads sluttede jeg på en yderst overraskende 2. plads. Poul øvede sig på lille bræt og Henrik øvede sig også, men blev stadigt bedre. John fik gennemført sejladsen med en flot placering efter al den tid han brugte på at skifte udstyr.

De efterfølgende sejladser kom der lidt mere vind, den var dog stadig ukonstant, så det var en god ide at sejle med stort bræt med stort sejl.Derfor gik det ganske udemærket med mine placeringer. Poul kom også igennem flere sejladser, og John var som sædvanligt med helt fremme. Henrik øvede sig og er efterhånden helt stabilt sejlende.

Efter endnu et dejligt varmt bad, var der præmieoverrækelse. Den lignede de fleste andre der har været til Blå Cup aftener, de sædvanlige gaver fra sponsorerne + lidt fra lokale. Vi fik da vist alle fra Silkeborg en eller anden lille ting med hjem. Men ikke noget at skrive om.

Endelig skulle vi så til præmieoverrækkelsen på den totale stilling for hele året. Her havde vi set at John blev nr. 5 i Gaderæs. Poul nr. 3 i Folkeræs, og undertegnede nr. 1 i Folkeræs. Så vi forventede den helt store gaveregn med tilhørende hujen og skrigen. Men hvad fik vi EN LANG PAPTUD. Det eneste vi fik, var et stykke papir hvorpå resultatet stod. Dette var en kedelig afslutning på en ellers god weekend.

Som slut vil jeg lige nævne, at jeg flere gange har kommenteret, at Henrik øvede sig. I skrivende stund kan jeg tilføje, at han var kommet rigtigt godt i gang, så vi frygter allerede nu at han sejler fra os i næste sæson.

Keld Meisner


Retur