Next stop: Stillehavet.

Ja, vinteren og julen er kommet, korte, kedelige og iskolde dage præger denne periode - tag de psykiatriske afdelinger, de er totalt booket op. Men heldigvis er det snart slut, og nu skal der ske noget. Sommertøjet, surfgrejet, mountainbiken og Dollaren er pakket til afgang efter nytår.

Ned til 30 dejlige grader og nyde livet - sådan!!

Efter flere års sejlads i og på Silkeborg søerne, Limfjorden og Vesterhavet med masser af ustabil vind og kulde, har jeg fået nok. Noget af det positive jeg kan tænke tilbage på, var de sjove, fede og farlige klubture der altid udviklede sig - måske lidt grænseløst. Jeg/vi har måske ikke sejlet for meget på turene, men efter solnedgang har vi altid været særdeles aktive med div. besøg i jyllands natteliv.

Som nævnt går turen denne gang til de varme lande, nærmere betegnet Chile (verdens længste land, 4500km), som ligger ud til Stillehavet i Sydamerika. Her er rige muligheder for windsurfing/surfing, stå på ski, rafting, bjergklatring, ørkenrally og mountainbike i Andesbjergene - pas på lamaerne, de spytter - og uberørt storslået natur.

Masser af udfordringer specielt ved Stillehavet, hvor bølgerne venter. Og da landet har alle klimaer er der mulighed for windsurfing året rundt - fedt. Selvfølgelig bliver det da også dejligt at se familien igen, hvor 8 uforudsigelige søskende venter. Det bliver helt klart en anden livstil, mere spontant og vildt. En dagligdags sætning som bruges meget på disse kanter : Det ordner vi i morgen - manana.

Nu skal det ikke lyde som om det hele er en stor "badeferie", ak nej jeg skal skam også knokle.

Jeg er sammen med et dansk rejsebureau blevet enige om at starte et vandrehjem "Verdens Ende". Mange vil gerne til Sydamerika men er usikre på forholdene (kidnapning, overfald, narko o.s.v.), derfor skal vi skabe en base, hvor de rejsende kan bo og få informationer.

Samtidig med at vi kan tilbyde nogle tours. Kodeordet bliver tryghed. Jeg vil gerne understrege at Chile er det mest fredelige og civilicerede land i Sydamerika - så pak du bare kufferten.

Jeg ved allerede, at den første familie fra surfklubben har anmeldt deres ankomst i '97. Efter at have hørt, at man kan stå på ski om formiddagen og surfe om eftermiddagen - bedre kan det ikke være !

Er du/i interesseret i at rejse til sydamerika kan du kontakte os på følgende:

Inge og Fernado Corvalan

Simon Bolivar 5817 - B, La Reina

Santiago, Chile.

Tlf.. 0056 22738706 eller 22268688 (direkte)
Fax.0056 22017843 eller 22450364 (mrk. Isabel)

Godt nyt surfår

Fernando


Retur