Tur til Lykkegaards sommerhus.

Efter undertegnedes noget sene, men meget velplanlagte ankomst lørdag aften, varede det ikke længe før at det helt store aften måltid var klart.

Både under og efter maden gik snakken lystigt, og alverdens dumheder/morsomheder fra andre surfture blev genopfrisket. Men efter noget tid begyndte nogle af de yngre knap så seriøse surfere at tørste, så efter få sekunder var der lavet en indkøbsliste, og Løkkegaard junior, Trine og undertegnede tog til den nærmeste by hvor dette indkøb kunne foretages, men ak og ve det lokale supermarked havde lukket, vi søgte derfor med lys og lygte efter et nyt sted at gøre vores indkøb, og det lykkes at overtale den lokale tank forpagter, efter forevisning af legitimation, til at sælge nogle af hans kolde øl og liste en flaske et eller andet i posen.

Vi gik nu godt tilfredse ud til vores ædru chauffør, som straks startede ud med at bakke den blå varevogn, ind i en anden bil som ikke var der da vi kom. Efter at have undersøgt skaden, og fundet at der ikke var sket noget fortsatte vi hjemad.

Efter en nat hvor nogle holdt længere ud end andre, blev der nu gjort klar til en dag på vandet, der blev rigget til og udstyret båret ned til vandet. Men det lykkes desværre ikke at komme helt ned i de små sejl størrelser, så der blev hovedsageligt sejlet med 6.5 til 7.3 m2. Men efter noget tids sejlen skiftede vejret og det begyndte at regne, hvilket resulterede i at vinden lagde sig.

Sådan fortsatte det resten af dagen, og da vi nåede hen sidst på dagen lagde vinden sig, og der blev rigget af, da varevognene var pakket blev der gjort klar til at vende hjem, vi takkede pænt af for husly og en utrolig god weekend, og ser meget frem til den næste Løkkegaard tur.

Steffen Knudsen

Retur