Is surfing i SIW

For første gang i mange år har vi rigtigt fået is-vinter, og det har givet anledning til, at de "gamle" garvede surfere i klubben har støvet flere centimeter støv og diverse opmagasinerede blade, bøger og gamle hatte væk fra loftet og fundet et brædt frem med meder.

En af eksperterne på området, Kaj Jørgensen, gjorde en lørdag en indsats på at få så mange surfere samlet via vores tlf-kæde, som virkede perfekt, idet der dagen efter kom ca. 30 medlemmer til demonstration og prøvesejlads på monstrummet.

Og jeg må nok sige, at det var en oplevelse!!!!

Med fuld fart på hen over isen, med en klaprende x-finérplade under fødderne og snublekysen godt ned over ørerne, samt en fuldt normal rig som på en almindelig surfer. Det var s.... vinterens oplevelse, og næppe sidste gang jeg planter mine fødder under et stykke tov på en x-finérplade.

Kaj tegnede og fortalte om opbygning, konstruktion og erfaringer. Tegninger fåes andetsteds i bladet hvis du skulle have fået lyst til at bygge dit eget vinter vidunder.

Det mest facinerende var at metoden man surfer med, er identisk med normal surfing på vand, det har endog den fordel, at man ikke falder i vandet, så det må være en meget nem måde at lære at surfe på for begyndere.

Det viste sig dog også hurtigt, at alle uanset kundskaber kunne surfe over isen.

Tak til Kaj for en god og sjov vinteroplevelse.

Det har da også vist sig, at der var andre end Kaj der havde en is-surfer liggende, så det er siden blevet til yderligere nogle gode stormfulde is-surfture på Julsø.

I løbet af sommerem må vi se at få bygget yderligere et par is-surfere, og så håbe på en god vinter igen

POUL

Retur