Nyt fra bestyrelsen i SIW

Nu går sæsonen for alvor på hæld, og vores sidste arrangementer i vandet er klubmesterskaberne og standerstrygning.

Vores klubaftner er forløbet vældig godt her i efteråret, og vi håber at vi kan leve op til at de fortsætter på samme måde, den efterfølgende sæson.

Vores veloverståede Blå Cup-arrangement, har forløbet rigtig godt. Vi har oven i købet fået et pænt overskud fra den onsdag aften. En tak til alle de der har hjulpet os med at få stævnet afviklet p denne gode måde.

Vi har prøvet at planlægge vinteren med et arrangement, een gang om måneden. Og dette med både foredrag og videoaften, samt sejlteknik-aften. Desuden har vi også vores generalforsamling, først i februar, og vi håber at I vil give os en god portion inspiration til kommende sæsonaktiviteter. Vi mangler stadig væk en afløser for vores Trend-hytte tur. Så kom frem med jeres ideer, på generalforsamlingen.

Vores nye jakkeprojekt er i fuld gang, og surfere der er interesseret i en klubjakke, bedes udfylde skemaet i bladet og give det til bestyrelsen.

Der er blevet planlagt en julekomsammen (frokost) i december måned. Vi håber at I vil troppe op til dette nyplanlagte arrangement.

Vores klubmesterskab er, som I kan læse om i en artikel i JUMP, blevet flyttet til Lundø, hvor der skulle vre rigtig gode forhold for os allesammen. Vi håber også her, at vi kan få lidt ekstra opbakning fra forældre, venner og bekendte.
Vi har p Lundø Camping, reserveret både campingvogn og hytte, så der skulle være mulighed for at komme i tørvejr, og få en god nats søvn efter de hårde strabadser.

Vores sommeraktiviteter har forløbet godt. Vi har haft en del henvendelser fra skoler og lign., angående undervisning. Dette har forløbet godt, selvom det er lidt svært at f engageret folk til at undervise; så har nogen lyst til at tage instruktør-kursus, kan de rette henvendelse til bestyrelsen.

Så har klubben igen fået nyt udstyr. Grundet den store efterspørgsel på vores nye rigge, har klubben indkøbt en ny komplet rig, med et stk. Melody som tilbehør. Det skal iøvrigt siges, at klubben sælger noget af det gamle udstyr til virkelig billige priser. Har du brug for en billig rig, så henvend dig til materielforvalteren.

Nå.., men jeg vil slutte af, og håber at vi ses til de sidste arrangementer.

Husk at der er svømmeaften, hver tirsdag efter standerstrygningen.

På bestyrelsens vegne.

Formanden.

Retur